Miljøhensyn og langtidsholdbare løsninger fylder mere og mere i manges boligvalg – også på badeværelset. Med få, veldokumenterede valg kan du reducere vandforbruget, forlænge installationernes levetid og mindske behovet for ressourcer i hverdagen. Det handler ikke om at ændre alt, men om at vælge smartere.

Mere ansvarlige valg til dit badeværelse
Holdbare løsninger med omtanke
Det er let at spare vand når du vælger en vandhane med integreret vandbesparende teknologi – fx GROHE EcoJoy™ eller hansgrohe EcoSmart. Ifølge producenterne kan du spare 50-60 % af dit vandforbrug udelukkende ved at anvende deres armaturer.
Vælg møbler og fronter i FSC®-certificeret træ eller genanvendelige materialer med lang levetid – fx kompositmaterialer godkendt til vådrum.
Oplev følelsen af fuldt vandtryk under bruseren med lavere forbrug. hansgrohes EcoSmart-teknologi kan reducere vandforbruget med op til 60 % ifølge producentens tests – uden at du mærker forskel. Ligeledes tilbyder GROHE en EcoButton på deres brusetermostater, som aktiverer en vandbesparende teknologi, der kan halvere forbruget.
Lille feature, mærkbar forskel. GROHEs vandhaner med SilkMove ES sørger for, at startpositionen på håndtaget kun leverer koldt vand for at undgå unødig opvarmning af brugsvandet.
Sensorstyret lys, vand og ventilation reducerer unødvendigt forbrug. Berøringsfri armaturer sparer vand, og ventilation med fugt- og lyssensor sparer energi. Fx bruger ventilatoren Pax Norte fra Fresh kun ca. 4 W og tilpasser sig automatisk efter behov i rummet.
Mindre kalk, mere komfort. Et effektivt blødgøringsanlæg reducerer kalk, hvilket kan give mindre rengøring og længere levetid på installationerne.
Overvej at bruge regnvandsløsninger til toiletskyl – det er en ressourcevenlig løsning, som især er oplagt i nybyggeri eller ved totalrenovering.
Få rådgivning til din løsning
Hvilke valg giver mening i din bolig? Book et Gratis Badtjek og få uforpligtende sparring af en autoriseret installatør.
