Der er ikke sparet på komforten i det lille badeværelse ikke langt fra gadekæret i en sjællandsk landsby. Med nænsomt douchetoilet, lækker Rainshower-bruser og et møbel i en grøn specialfarve fik parret det personlige badeværelse, de drømte om.
Mere komfort, en renere følelse og bedre hygiejne. Douchetoilettet giver mange fordele – med et tryk på en knap på fjernbetjeningen, der hænger på væggen. Og gæsterne kan stadig bruge papir, hvis de vil.
Vægskabets slanke design passer perfekt ind i mindre rum. Den flade profil får det til at smelte ind i væggen og giver godt med opbevaring uden at fylde.
Der skal ikke så meget til. Det markante, grønne vaskeskab, en grøn plante og håndklæder i passende, grønne nuancer. Sammen med gulvets brunlige fliser giver det en stemning af natur. Og samtidig lyst og let. Hen over den indbyggede cisterne er der en ekstra hylde – lige ved håndvasken. Samme sorte hylde går igen under vinduet.
”Vores badeværelse har sådan en rolig, afslappet stemning. Det er så dejligt at komme derud. Vi var faktisk lidt spændte på douchetoilettet, men nu kan vi slet ikke undvære det!”
Strukturen i de brunlige fliser giver dybde og varme til rummet, i smuk kontrast til de rene, hvide flader og fliser i badet. Den transparente glasafskærmning med foldedør giver brusenichen lethed og lukker lyset ind i alle hjørner.
Effekten af det indbyggede lys bag det runde spejl giver et både behageligt og godt lys i rummet. Den runde form går igen i brusehovedet og cirklerne i betjeningspladen over douchetoilettet – et organisk modspil til den stramme, kantede vask og fliserne.
De gennemførte detaljer i brusenichen med armatur, hjørnehylder og grebsknop i krom giver et elegant og stramt look sammen med de hvide, klassiske fliser.
Har du brug for nye øjne på, hvordan dit lille badeværelse kan blive både lækkert og personligt? Bestil et gratis Badtjek – så kommer din lokale installatør hjem til dig, giver en grundig gennemgang og tager en snak om de mulige løsninger.
Produktfakta
Dansani
Håndvask, vaskemøbel YOU i specialfarven Green Tea, bruseafskærmning med foldedør, Corona spejl med backlight
Geberit
Mera Comfort douchetoilet, Sigma betjeningsplade
Grohe
Rainshower brusesæt, Essence håndvaskarmatur
VOLA
Toiletrulleholder og håndklædekroge
Unidrain
Rist